Samarbejdssamtaler
En perfekt start på et nødvendigt samarbejde mellem familie og anbringelsessted.
(Udviklet gennem projektet ”Styrkelse af relationer mellem forældre, plejeforældre og børn - gennem samarbejdssamtaler og netværksgrupper” finansieret af Socialministeriet).
Lige fra starten af et anbringelsesforløb er samarbejdet med forældrene utroligt vigtigt - det gælder såvel ved anbringelse i døgnpleje, som hvis barnet skal i deltidspleje.
Samarbejdssamtaler - for barnets bedste
Tillid og anerkendelse er parametre, der er afgørende, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at alle parter skal kunne gøre det bedste for barnet. Det er især vigtigt, at ingen i den første vanskelige tid bliver ladt alene med usikkerheden om, hvordan andre ønsker det skal være…..
Vi har både erfaringer med plejefamilier, som er usikre på ”hvad er min præcise rolle, når mor og far er her” og familien, som ikke ved, hvad der forventes af dem ”overtager de nu bare mit barn” - ”må jeg komme med til skolemøder” osv. osv. Tanker som ikke undgås, men som kan bliver italesat og dermed langt nemmere at være i kontakt med…
Samarbejdssamtalerne fører til sammenhæng i barnets forståelse af sig selv - en sammenhængende livshistorie bliver skabt.
Hvordan kommer man i gang?
- Sagsbehandler i anbringende kommune bevilger samarbejdssamtaler. FFA sikrer en neutral proceskonsulent.
- Forældre og plejeforældre interviewes hver for sig.
- Ønsker og håb for et fremtidigt samarbejde udtrykkes. De første ønsker til forandringer formuleres - der er altid ønsker til forandringer, også selvom begge parter siger, at det går godt.
- Forældre og plejeforældre deltager i første samtale, som finder sted på et neutralt sted, hvor der skabes et hyggeligt og trygt ”rum”. Proceskonsulenten støtter barnets forældre i at deltage.
- Forældre og plejeforældre fortæller hinanden om sig selv. De taler om barnet og de taler om, hvilke ønsker de fælles har for barnet. Ønsker om forandringer i barnets situation drøftes
- Parterne samarbejder om at finde arbejdsformen, så de kan skabe de ønskede forandringer for barnet.
- Forældre og plejeforældre finder frem til, hvor ofte de skal ses - og hvor lange møder de har brug for.
- Formålet med møderne er at skabe dialog - beslutningskompetence forbliver i forvaltningen.
Hvor meget tid skal afsættes?
- I FFA indleder vi forløbet med at besøge forældre og plejeforældre på deres bopæl - forvent at der anvendes ca. 5 timer.
- Herefter ønsker de fleste familier at samarbejdssamtaler finder sted hver anden måned i det første år - forvent at et møde varer ca. 2½ time.
- I FFA anbefaler vi, at samtalerne etableres i enhver anbringelse, og at aftaler efter det første år fastholdes til at finde sted mindst én gang hvert halve år.
- Der indgås en individuel aftale om det enkelte forløb - herunder en honoraraftale.
Kontakt os på 4846 0800 og hør nærmere om samarbejdssamtaler i anbringelsesforløb. Du er også velkommen til at sende en mail til info@FFA.dk
Udsagn fra rapporterne ”Styrkelse af relationer mellem forældre, plejeforældre og børn - gennem samarbejdssamtaler og netværksgrupper” - gennemført af Familieplejen Fredensborg 2006-2008. Læs rapporterne på www.FamilieplejenFredensborg.dk
Kendetegnende for de interviewede er, at de er ”….meget glade for at blive givet en stemme - at blive set og hørt og få tid til at fortælle om vores egen opfattelse af virkeligheden” og ”I stedet for at fokusere på det, der gik galt, så blev der fokuseret på, at forældrene var her, de var i live, og at de var i stand til at formulere ønsker for deres barn, som de ville medvirke til at indfri”.
Forældre og plejeforældre er enige om at ”Samarbejdssamtaler bør være et lovpligtigt tilbud. De bør være en naturlig del af ethvert anbringelsesforløb, og de bør være med fra starten af enhver anbringelse”.
En plejemor har udtalt ”Da jeg fortalte Jonas, at han skulle blive boende hos os, puttede han sig helt stille ind til mig og slappede af”.
Mor til et anbragt siger: ”Godt at I har været med som neutrale proceskonsulenter. I har ikke styret, men kommet ind, når der har været behov. Vi kunne ikke gøre det alene…., så ville vi komme op at skændes”.